Kan man lære esperanto på universiteter og i skoler?
Det er muligt i enkelte lande. Mange esperantister argumenterer for, at esperantoundervisning i grundskolen kan gøre det lettere for eleverne at lære andre fremmede sprog, fordi det giver eleverne mod på fremmedsprog i almindelighed at lære det relativt nemme esperanto først. De ville også få større forståelse for grammatiske strukturer, fordi esperantogrammatikken er så indlysende. Man savner dog stadig egentlige videnskabelige beviser for det.