Almindelige spørgsmål om esperanto

Hvorfor har nogle sprogforskere udtalt sig negativt om esperanto?

De, der bedst forstår et sprogs kompleksitet, er sprogforskerne. Måske er det netop derfor, at så mange af dem, i øvrigt meget kompetente personer, ikke tør tro på, at esperanto kan fungere som et fuldgyldigt levende sprog, og som sådan værd at lægge mærke til og undersøge. Sprog er så kompleks og fin en størrelse, at det virker yderst usandsynligt, at der kunne opstå et virkeligt, righoldigt og levende sprog, skabt af et ungt menneske (Zamenhof var 27 år gammel, da han fremlagde Esperanto - efter mere end ti års arbejde). Det er naturligt at forholde sig skeptisk. Men hvis man undersøger realiteterne, bemærker man, at esperanto fungerer forbavsende godt til international kommunikation. Det ville være virkelig godt, hvis flere sprog- og andre forskere fremover ville lave studier og undersøgelser om esperanto.