Almindelige spørgsmål om esperanto

Hvorfor lære esperanto?

Der findes forskellige motiver til at lære esperanto. Sproginteresserede er tit interesserede i esperantos grammatik og kommer ind i sproget ad den vej. Andre interesserer sig for esperanto, fordi det ikke lykkedes dem at lære et fremmed sprog, og så ønsker de at prøve et sprog, der er lettere. Nogle har hørt om ”den indre idé” og lærer esperanto for derigennem at støtte en fredeligere og nærmere forbundet verden. Unge er ofte interesseret i at rejse til andre lande for at finde nye venner, og det kan esperanto fint bruges til.