Ville det ikke være bedre at skabe et nyt, endnu
mere retfærdigt sprog til international kommunikation?
At sammensætte et godt sprogfundament er ikke nogen let opgave. De sprogforskere, der kender mest til sprog, har ikke nødvendigvis talent til at skabe et sprog, deres speciale er jo at analysere sprog. At skabe og at analysere er to ret så forskellige ting.
Det er sket adskillige gange, at nogen har fremlagt et sproggrundlag - selv en gruppe af lingvister har forsøgt sig - men resultaterne blev ikke mere vellykkede end esperanto. Tænk på Mozart og musikskabelse, der kommer ikke mange med så stort et talent! Noget lignende gør sig gældende med Zamenhof. Han havde et ekstraordinært talent til at skabe sprog, og det lykkedes ham at sammensætte et sproggrundlag, som har vist sig at være langt bedre end andre forsøg. At sætte liv i et nyt sproggrundlag vil desuden kræve lang tid med alsidig og verdensomspændende afprøvning af det i praksis. Med esperanto er processen allerede overstået, og sproget står parat. Måske ikke perfekt, men alligevel særdeles anvendeligt til international og ligeværdig kommunikation.