Biografi over Zamenhof

            

Ludwik Lejzer Zamenhof blev født d. 15. december 1859 i Bialistok, en by, som nu hører under Polen. Da han blev født, var byen underlagt det russiske imperium. Bialistok havde dengang 30.000 indbyggere, og der boede 4 forskellige etniske grupper: polakker, russere, tyskere og jøder. Følgelig brugte man flere sprog: polsk, tysk, jiddisch og russisk. Det sidstnævnte var regionens officielle sprog. Der fandt hyppige og voldsomme konflikter sted mellem de etniske gruppe, som gjorde stort indtryk på den intelligente og sårbare dreng, der var kommet til verden i en jødisk familie.

Han var klar over, at den manglende kommunikation bidrog til spændinger og misforståelser mellem de etniske grupper. Uden at gøre sig det klart om dette var den eneste årsag, fortalte han sin mor, at han ønskede at give verden et fælles sprog. I 1874, 15 år gammel, begyndte han at forfølge ideen, og 4 år efter viste han resultatet til sine gymnasiekammerater. Han var dog ikke helt tilfreds med resultatet, og fortsatte med projektet. I sit 28. år, efter 13 års intenst arbejde, udgav han den 26. juli 1887 sin første lærebog med titlen “Lingvo Internacia de Doktoro Esperanto”. Han brugte som synonym navnet “Esperanto”, der på det internationale sprog betyder “den der håber”. Sproget blev konsolideret under navnet Esperanto og udvikledes til det levende sprog, som i dag praktiseres i over 100 lande på de 5 kontinenter. Zamenhofs modersmål var russisk og jiddisch, desuden beherskede han polsk, tysk, latin, græsk, engelsk, fransk, italiensk og hebraisk.og så havde han kendskab til volapyk. Han var en visionær lingvist, selv om dette ikke var hans profession. Men det var ikke et lingvistisk problem, som den unge polske gymnasiast ønskede at løse, men et humanistisk problem. Han fastslog “…mennesker er ligeværdige medlemmer af den samme slægt. De har et hjerte, hjerne, organer, idealer og behov, kun sproget og nationalitet gør dem forskellige. Jeg viede hele mit liv til realisering af min drøm …Jeg kan ikke sige præcis hvornår, men på et ret tidligt tidspunkt blev jeg overbevist om, at dette sprog skal være et neutralt sprog og ikke ejet af en bestemt nation…”.

Som erklæret humanist gav han sproget en sjæl, en retning og fleksibilitet, tilstrækkeligt til at det kunne udvikle sig til et levende sprog ud fra samfundets behov. Han konstruerede sproget på en logisk måde ud fra de eksisterende strukturer og rødder anvendt i de levende sprog fra den indoeuropæiske gruppe. Sprogets udvikling, som skete langsomt, men konstant på de 5 kontinenter i over 100 lande, er i overensstemmelse med de tanker, han nedskrev i 1887: “… om jeg lever eller dør, om jeg taber eller beholder min fysiske og intellektuelle formåen, er allerede nu det Internationale Sprog uvedkommende, på samme måde som et levende sprogs skæbne er uvedkommende over for de genvordigheder som den ene eller den anden person oplever.” Han var da 28 år gammel. Da han lancerede sit sprog, forstod han at det skulle ejes af menneskeslægten, og aldrig være ejet af en gruppe, en person, en forening eller et land. For at realisere det, brugte han sin ubegrænsede kærlighed til mennesket og menneskeheden, og alle sine åndelige og fysiske kræfter på projektet.

Projektets etaper ser således ud:

– 1874: den første skitse. Han er 15 år gammel.
– 1874 til 1878: præsentation af det første projekt. Han er 19 år gammel.
– 1878 til 1881: forberedelse af det andet projekt. Han er 22 år gammel.
– 1881 til 1887: flere ændringer som fører til det endelige projekt
– den 26. juli 1887 udgivelse af den første lærebog på russisk, dernæst følger
udgivelsen på polsk, tysk og fransk. Zamenhof er 28 år gammel.

Siden hen koncentrerede Zamenhof sig om at levendegøre sit sprog, som ret hurtigt bredte sig i Europa og i verden. Den første verdenskongres afholdtes i Boulogne-sur-Mer fra den 5. til den 13. august 1905 med 688 deltagere fra 20 nationer under hans formandskab. Under kongressen vedtog man rammerne for sprogets udvikling (den grundlæggende grammatik = Fundamento de Esperanto) samt dannelsen af en sproglig komité, som var en forløber for Esperanto Akademiet, som stiftedes i 1908. Verdenskongresserne blev en årlig begivenhed, kun afbrudt af de 2 verdenskrige. Sproget er nu spredt på de 5 kontinenter og vokser og udvikler sig på en naturlig måde ganske som de nationale sprog.

 

© 2017 Esperantoforeningen for Danmark - Dana Esperanto-Asocio / DEA.