Esperanto.dk

Sproget

Forsiden Undervisning Struktur Historie Kultur Rejser

Foreningen

Formål Organisation Aktiviteter Historik Service Links Kontakt

Esperanto

Kalendaro Servoj Informado Dokumentoj

Esperantogrammatik

Alfabetet og udtalen

Esperanto har 28 bogstaver:

A b c ĉ d e f g ĝ h ĥ i j ĵ k l m n o p r s ŝ t u ŭ v z

Alle bogstaver udtales som på dansk med undtagelse af følgende, der udtales:

som i	som i	som i
a a Anna	ĝ dj djærv	ŝ sj sjal
c ts sats	ĥ ch (tysk ach)	u u rude
ĉ tch check)	ĵ j journal	z z zone
e e ven	o o bog	(summende)

Hvert ord udtales som det skrives. Betoningen falder altid på næstsidste stavelse (vokal): "vojo", "kantado", "interparolo".

Tvelydene aŭ, eŭ, er kun én stavelse. Man må derfor sige ankaŭ og ikke ankaŭ, bonaj og ikke bonaj, ĉiuj o.s.v. Sammestødende vokaler udtales hver for sig: nei: nei, praavo: praavo o.s.v.

 

Endelser

o a e

Man danner navneord, tillægsord og biord ved at føje et af disse bogstaver til rodorde.

Navneordene ender på o, tillægsordene på a og biordene på e.

Der er ikke noget ubestemt, men kun et bestemt kendeord: la, som er ens i alle køn, tal og fald:

la patr-o, faderen, patr-a , faderlig. la feliĉ-o, lykken, feliĉ-a, lykkelig. feliĉ-e, lykkeligt. bon-a, god. bon-e, godt.

Sammensatte ord dannes blot ved forbindelse af rodordene. Det bestemmende led i sammensætningen står altid først, de skrives som et enkelt ord. For vellydens skyld kan man føje bøjningsendelserne o, a eller e til det første led:

la vapor'ŝip-o, dampskibet; la ter'pom-o, kartoflen; akv'ofal-o, vandfald; nokt'omez-o, midnat; ĝust'atemp-e, i rette tid; sen'pag-e, gratis.

De såkaldte fremmedord, som de fleste sprog har taget fra samme kilde, og som derfor allerede forstås og bruges som internationale, bruges uforandrede, men bringes naturligvis i overenstemmelse med Esperantos retskrivningsregler:

telefon-o, telefon; telefon-e, telefonisk; kaf-o, kaffe, cigar-o, cigar;

ĝiraf-o, giraf; naci-o, nation; naci-a, national.

 

j____n

Navneordenes og tillægsordenes flertal dannes ved at tilføje j. Tillægordene retter sig i fald og tal efter deres navneord:

la patro-j,fædrene; bona-j domo-j; gode huse.

Der er kun to fald på Esperanto, navnefald og genstansfald, det sidste dannes ved at tilføje n til navnefald både i ental og flertal:

la filo amas sia-n patro-n, sønnen elsker sin fader; mi vidas la arboj-n, jeg ser træerne.

Forholdsord i det internationale sprog har en bestemt fastslået betydning. Alle forholdsord styrer navnefald. Ejefald (tillægsfald) dannes ved hjælp af forholdsordet de:

de la patro, faderens; al la patro, (til)faderen; kun la patro, med

faderen; por la patroj, for fædrene.

Er det nødvendigt at bruge et forholdord, og det ikke ganske tydeligt fremgår af meningen, hvilket man skal tage, bruges forholdsordet je, som ikke har nogen bestemt betydning. Istedetfor je kan man bruge genstandsfald (n form) uden forholdsord, hvis det ikke bevirker tvetydighed.

Ridi je la kanto, le ad sangen; sopiro je la patrujo, længsel efter fædrelandet; je la tria tago eller la trian tagon, den tredje dag.

Hvor der er tale om sted og retning (hvorhen), sættes ordet, der angiver målet for retningen i n-form (genstandsfald).

Kie? Hvor? Kien vi iras? Hvor går du hen? Hejme, hjemme; hejmen, hjem; iri Parizo-n,at rejse til Pariz; la patro iras en la ĉambro-n, faderen går ind i værelset: li iras en la ĉambro, faderen går omkring i værelset.

Gradbøjning. Højere grad dannes ved ordet pli, mere, og højeste grad ved plej, mest. Ordet "end" gengives ved ol:

pli blanka ol neĝo, hvidere end sne; la plej alta monto, det højeste bjerg.

De personlige stedord :

Mi, jeg, mig; li, han, ham; ŝi, hun, hende; ĝi, den.det; ni, vi, os; vi, du, dig, I, jer, De, Dem; ili, de, dem; si, sig; oni, man.

De personlige stedord har ligeledes en n-form. Ved at tilføje tillægsordets kendemærke a bliver de til ejestedord og bøjes som tillægsord:

Mi amas lin, jeg elsker ham; mia, min; via, din; ŝia, hendes; ĝia, dens, dets; liaj libroj, hans bøger; li vendas siajn librojn, han sælger sine bøger.

 

Tal

1 unu	4 kvar	7 sep	10 dek
2 du	5 kvin	8 ok	100 cent
3 tri	6 ses	9 naŭ	1000 mil

Tierne og hundrederne dannes ved simpel forbindelse af grundtallene: 543 = kvin cent kvardek tri. Grundtallene er uforanderlige.

Ordenstallene dannes ved at føje tillægsordets endelse a til grundtallene:

unu'a, første; du'a, anden; tri'a, tredje.

Fordoblinstal dannes ved obl: du'obla, dobbel; kvar'obla, firdobbel. Brøkerne dannes ved on: du'ono, halvdel; tri kvar'onoj, tre fjerdedele.

Samlingstallene dannes ved op:

ok'op'e, otte ad gangen; cent'op'e, hundrede ad gangen.

Til at udtrykke fordelingsordet hver bruger man forholdsordet po:

po ses, seks hver; po naŭdek, 90 hver.

For det første, for det andet o.s.v. gengives ved biordsformerne: unu'e, du'e, tri'e o.s.v.

 

Udsagnsord

As___is___os___us___u___i

Ant___int___ont
At___it___ot

Ved hjælp af disse tolv endelser samt hjælpeudsagnsordet esti, at være, gengiver man alle former, måder og tider af udsagnsordets bøjning. Udsagnsordet forbliver uforandret i person og tal.

De første tre endelser, as, is, os, betegner de tre hovedtider:

nutid - mi skrib'as, jeg skriver

datid - mi skrib'is, jeg skrev, jeg har skrevet.

fremtid - mi skrib'os, jeg vil (ell.skal) skrive.

De næste tre us, u, i, betegner betinget måde, bydemåde og navnemåde:

betinget måde - mi skrib'us, jeg ville (ell.skulle) skrive.

bydemåde - skrib'u, skriv!

navnemåde - skrib'i, at skrive.

Bruger man bydemåden efter et grundled, udtrykkes derved ønske, hensigt eller vilje (ønskemåde):

Li skribu, lad ham skrive; ni skribu, lad os skrive.

Ved ant, int, ont, dannes tillægsmåderne i handleform:

nutid - skrib'anta, skrivende.

fortid - skrib'inta, som har skrevet,

fremtid - skrib'onta, som skal (vil) skrive.

Ved at tilføje endelserne o, a, e, får man navneord, tillægsord og biord:

La leganto, læseren; la pasinta nokto, den forløbne nat; instruante ni lernas, ved at undervise lærer vi.

Tillægsmåderne i lideform dannes ved at, it, ot:

Nutid - am'ata, som er elsket.

Fortid - am'ita, ikke længere elsket.

Fremtid - am'ota, som vil (skal) blive elsket.

Også i lideform kan tillægsmåderne omdannes til navneord, tillægsord og biord:

Kuiritaj terpomoj, kogte kartofler; mia amato, min elskede, disigite ili revenis, da de var kommet fra hinanden vendte de hjem.

De sammensatte tider dannes ved hjælpeudsagnsordet esti (aldrig havi):

vi estas amata, du elskes, bliver elsket;

mi estas sendita, jeg er (blevet) sendt:

ĝi estas konstruota, det skal bygges;

li estas skribinta, han har skrevet;

ŝi estis manĝinta, hun havde spist;

vi estos veninta, du vil være kommet;

li estis dormonta, han skulle til at sove.

 

 

FORSTAVELSER

bo- betegner slægtskab gennem ægteskab: patro, far; bopatro, svigerfar;

dis- spredning : doni, at give; disdoni, fordele.

ek- begyndelse, frembrud: kanti, at synge;ekkanti, istemme en sang;

eks- forhenværende: ministro, minister; eksministro, fhv.minister;

fi- foragtelig, nedsættende: gazeto, blad; figazeto, smudsblad;

ge- personer af begge køn under et: patro, far; gepatroj, forældre.

mal- direkte modsætning: fermi, at lukke; malfermi, at åbne.

pra - oprindelig: tempo, tid; pratempo, urtid; patro, far, prapatroj, forfædre.

re - tilbage, igen:veni, komme; reveni, komme tilbage; legi, læse; relegi, læse

igen.

 

EFTERSTAVELSER

-aĉ betegner dårlig kvalitet: Ĉevalo, hest; ĉevalaĉo, øg;

-ad den vedvarende eller gentagen handling: pafo, et skud; pafado, skydning;

-aĵ det håndgribelige resultat af en handling: skribi, skrive, skribaĵo, skrivelse; amiko,

-an beboer, medlem: Kopenhago, København, Kopenhagano, Københavner;

-ar en samling af samme ting: vorto, ord; vortaro, ordbog;

-ĉj bruges til at danne mandligt kælenavn: Aleksandro, Alexander; Aleĉjo, Alex.

-eb betegner en mulighed: vidi, at se; videbla, synlig, kredi, at tro; kredebla, trolig

-ec egenskab eller tilstand: amiko, ven;amikeco, venskab;

-eg forøgelse, gradsforhøjelse: pordo, dør; pordego, port; varma, varm, varmega,

hed;

-ej det bestemte sted for noget: lerni, at lære; lernejo, skole;

-em tilbøjelighed, vane: babili, snakke; babilema, snakkesalig;

-end noget som skal eller bør udføres: legi, at læse; legenda, som bør læses;

-er en del af en helhed: mono, penge; monero, mønt;

-estr chef eller overhoved: ŝipo, skib; ŝipestro, skipper;

-et en formindskelse: lago, sø; lageto, dam; varma, varm; varmeta, lunken.

-id afkom: kato, kat; katido, kattekilling; hundo, hund; hundido, hvalp.

-ig en handling i forbindelse med ordroden: pura, ren; purigi, rense;

-iĝ at blive gjort, gøre sig til noget: ruĝa, rød, ruĝiĝi, rødme;

-il et redskab, middel: bori, at bore, borilo, et bor;

-in hunkøn: onklo, onkel; onklino, tante; viro, mand, virino, kvinde.

-ind noget som fortjener, eller er værdig til: memori, huske; memorinda, mindeværdig.

-ing en holder, et skaft:; kandelo, lys; kandelingo, lysestage.

-ism en lære, ideologi:nuda, nøgen, nudismo, nudisme;

-ist en professionel udøver: maro, hav; maristo, sømand;

-nj bruges til at danne kvindelig kælenavn: Sofio, Sofie; Sonjo, lille, kære Sofie.

-uj en beholder: inko, blæk; inkujo, blækhus; mono, penge; monujo, pengepung.

-ul en person som har en bestemt egenskab: brava, tapper; bravulo, en helt;

-um ubestemt efterstavelse, uden fastlagt betydning ( bruges ligesom je):

plena, fuld; plenumi, opfylde; kruco, kors; krucumi, korsfæste.

 

ORDDANNELSE

Når flere ordrødder eller et rodord med for- og endestavelser tilsammen udtrykker eet begreb, skrives de som ét ord.

Når man vil udlede dette begreb (på dansk) af et sammensat ord, må man søge hver del for sig i ordbogen.

Malforteco: mal-fort-ec-o - man vil se, at ec betegner den tankemæssige egenskab, o navneordsendelsen, mal- modsætningen og forta, stærk. Altså forteco = styrke,

Malforteco = svaghed.

Faciligi: facil-ig-i - ig betegner at gøre nogen eller noget til, i navnemådens endelse, facil-,let. Altså faciligi = at lette.

Kre-int-o - kre, at skabe, int, fortidstillægsmådens endelse i handleform, o navneordets endelse. Altså kreinto = skaber.

 

 

Korrelativer

Stedord, tillægsord og biord

 

endelse	påpegende	spørgende	ubestemte	kollektivord	nægtende
-u	tiu den,denne	kiu hvem,hvilken	iu nogen,en	ĉiu enhver	neniu ingen
-o	tio det,den ting	kio Hvad	io noget	ĉio alt,alting	nenio intet
-a	tia sådan	kia sådan som	ia nogen slags	ĉia enhver slags	nenia ingen slags
-es	ties dens,dets	kies hvis	ies nogens	ĉies enhvers	nenies ingens
-el	tiel således	kiel hvorledes	iel på en ell.anden måde	ĉiel på enhver måde	neniel på ingen måde
-e	tie der	kie hvor	ie etsteds	ĉie overalt	nenie ingensteds
-am	tiam dengang, da	kiam hvornår	iam engang	ĉiam altid	neniam aldrig
-al	tial derfor	kial hvorfor	ial Af en ell.anden grund	ĉial Af enhver grund	nenial Af ingen grund
-om	tiom så meget	kiom hvor meget	iom noget, lidt	ĉiom alt, det hele	neniom intet