Esperanto.dk

Sproget

Forsiden Undervisning Struktur Historie Kultur Rejser

Foreningen

Formål Organisation Aktiviteter Historik Service Links Kontakt

Esperanto

Kalendaro Servoj Informado Dokumentoj

De 16 grammatiske regler

• Der er intet ubestemt kendeord, kun det bestemte kendeord la, ens for alle
  køn, fald og tal. F.eks. kato (en kat), la kato (katten).
• Navneord har endelsen -o. F.eks. viro (mand). For at danne flertal tilføjes
  endelsen -j. F.eks. viroj (mænd). Genstandsfald (akkusativ) dannes ved at
  tilføje endelsen -n. (genitiv) dannes med forholdsordet de, hensynsfald
  (dativ) med al. F.eks. la patro (fader), al la patro (til faderen), de la patro
  (faderens), la patron (akkusativ).
• Tillægsord ender på -a. F.eks. granda (stor). Fald og tal er som ved
  navneord. Gradbøjning af tillægsord laves med pli (mere) og plej (mest).
  Sammenligninger laves med bindeordet ol (end). F.eks. pli blanka ol neĝo
  (hvidere end sne), mi havas la plej belan patrinon (jeg har den smukkeste
  mor).
• De grundlæggende talord (som ikke kan bøjes) er: unu (1), du (2), tri (3),
  kvar (4), kvin (5), ses (6), sep (7), ok (8), naŭ (9), dek (10), cent (100),
  mil (1000). Tiere og hundreder dannes ved simpel sammensætning af
  talordene. F.eks. ducent dek sep (217). Talord kan omdannes til tillægsord,
  navneord og biord med endelserne -a.-o,-e. F.eks. tria (tredje), dudeko (en
  snes), due (for det andet). Med efterstavelserne (suffikserne) -obl, -on, -ig
  m.fl. kan der dannes en lang række afledninger duobla (dobbelt), duono (en
  halv), duobligi(fordoble), duonigi (halvere).
• De personlige stedord er: mi (jeg), vi (du, I, De), li (han), ŝi (hun), ĝi (den,
  det), si (sig), ni (vi), ili (de), oni (man). F.eks. mi instruas lin (jeg
  underviser ham). Ejestedord dannes ved at tilføje tillægssordets endelse -a.
  F.eks. mia hundo (min hund).
• Udsagnsord bøjes ikke efter person eller tal.
  - nutid dannes med endelsen as: mi skribas (jeg skriver), ili skribas (de
  skriver)
  datid med is: vi faris (du/I gjorde)
  fremtid med os: ili faros (de vil gøre)
  betinget med us: skribus (ville skrive, hvis?)
  bydemåde med u: skribu (skriv!)
  navnemåde med i: skribi (at skrive)
  aktiv tillægsmåde nutid: ant: skribanta (skrivende)
  aktiv tillægsmåde datid: int: skribinta (som har skrevet)
  aktiv tillægsmåde fremtid: ont: skribonta (som kommer til at skrive)
  passiv tillægsmåde nutid med at: skribata (som skrives)
  passiv tillægsmåde datid med it: skribita (skrevet)
  passiv tillægsmåde fremtid med ot: skribota (som vil blive skrevet)
• Biord ender på e: la hundo rapide kuras (hunden løber hurtigt).
• Alle forholdsord styrer i sig selv navnefald (nominativ)
• Alle ord udtales som de skrives.
• Trykket er altid på næstsidste stavelse.
• Sammensatte ord laves som på dansk, dog står hovedordet altid til sidst.
  F.eks.: skribotablo (skrivebord)
• Man bruger ikke dobbeltnægtelser. Dvs. at hvis et ord med benægtende
  betydning forekommer i en sætning bortfalder nægtelsen ne: mi neniam vidis
  (jeg har aldrig set).
• Bevægelse mod noget vises med -n (genstandsfaldsendelsen). F.eks. iri en la
  domon (gå ind i huset) mens iri en la domo får betydningen: gå rundt inde i
  huset.
• Hvert forholdsord har en bestemt uforandret betydning, på nær ordet je, som
  ikke har egen betydning. F.eks.: ridi je tio (grine af det). I stedet for je kan
  man bruge endelsen -n (akkusativ).
• De såkaldte fremmedord, d.v.s. ord som de fleste sprog har fået fra samme
  kilde, skrives i overensstemmelse med Esperantos ortografi og udtaleregler.
  F.eks. telefono (telefon).
• Afslutningsvokalen i navneord og i kendeordet (la) kan udelades og erstattes
  af en apostrof ('). Dette bruges oftest kun i poesi: f.eks: de l'mondo i stedet
  for de la mondo.