Esperanto.dk

Sproget

Forsiden Undervisning Struktur Historie Kultur Rejser

Foreningen

Formål Organisation Aktiviteter Historik Service Links Kontakt

Esperanto

Kalendaro Servoj Informado Dokumentoj

De 16 grammatiske regler

• Der er intet ubestemt kendeord, kun det bestemte kendeord la, ens for alle k?, fald og tal. F.eks. kato (en kat), la kato (katten).
• Navneord har endelsen -o. F.eks. viro (mand). For at danne flertal tilf?es endelsen -j. F.eks. viroj (m?d). Genstandsfald (akkusativ) dannes ved at tilf?e endelsen -n. (genitiv) dannes med forholdsordet de, hensynsfald (dativ) med al. F.eks. la patro (fader), al la patro (til faderen), de la patro (faderens), la patron (akkusativ).
• Till?sord ender p?-a. F.eks. granda (stor). Fald og tal er som ved navneord. Gradb?ning af till?sord laves med pli (mere) og plej (mest). Sammenligninger laves med bindeordet ol (end). F.eks. pli blanka ol neĝo (hvidere end sne), mi havas la plej belan patrinon (jeg har den smukkeste mor).
• De grundl?gende talord (som ikke kan b?es) er: unu (1), du (2), tri (3), kvar (4), kvin (5), ses (6), sep (7), ok (8), naŭ (9), dek (10), cent (100), mil (1000). Tiere og hundreder dannes ved simpel sammens?ning af talordene. F.eks. ducent dek sep (217). Talord kan omdannes til till?sord, navneord og biord med endelserne -a.-o,-e. F.eks.tria (tredje), dudeko (en snes), due (for det andet). Med efterstavelserne (suffikserne) -obl, -on, -ig m.fl. kan der dannes en lang r?ke afledninger duobla (dobbelt), duono (en halv), duobligi(fordoble), duonigi (halvere).
• De personlige stedord er: mi (jeg), vi (du, I, De), li (han), ŝi (hun), ĝi (den, det), si (sig), ni (vi), ili (de), oni (man). F.eks. mi instruas lin (jeg underviser ham). Ejestedord dannes ved at tilf?e till?sordets endelse -a. F.eks. mia hundo (min hund).
• Udsagnsord b?er ikke efter person eller tal.
  - nutid dannes med endelsen as: mi skribas (jeg skriver), ili skribas (de skriver)
  datid med is: vi faris (du/I gjorde)
  fremtid med os: ili faros (de vil g?e)
  betinget med us: skribus (ville skrive, hvis?)
  bydem?e med u: skribu (skriv!)
  navnem?e med i: skribi (at skrive)
  aktiv till?sm?e nutid: ant: skribanta (skrivende)
  aktiv till?sm?e datid: int: skribinta (som har skrevet)
  aktiv till?sm?e fremtid: ont: skribonta (som kommer til at skrive)
  passiv till?sm?e nutid med at: skribata (som skrives)
  passiv till?sm?e datid med it: skribita (skrevet)
  passiv till?sm?e fremtid med ot: skribota (som vil blive skrevet)
• Biord ender p?e: la hundo rapide kuras (hunden l?er hurtigt).
• Alle forholdsord styrer i sig selv navnefald (nominativ)
• Alle ord udtales som de skrives.
• Trykket er altid p?n?tsidste stavelse.
• Sammensatte ord laves som p?dansk, dog st? hovedordet altid til sidst. F.eks.: skribotablo (skrivebord)
• Man bruger ikke dobbeltn?telser. Dvs. at hvis et ord med ben?tende betydning forekommer i en s?ning bortfalder n?telsen ne: mi neniam vidis (jeg har aldrig set).
• Bev?else mod noget vises med -n (genstandsfaldsendelsen). F.eks. iri en la domon (g?ind i huset) mens iri en la domo f? betydningen: g?rundt inde i huset.
• Hvert forholdsord har en bestemt uforandret betydning, p?n? ordet je, som ikke har egen betydning. F.eks.: ridi je tio (grine af det). I stedet for je kan man bruge endelsen -n (akkusativ).
• De s?aldte fremmedord, d.v.s. ord som de fleste sprog har f?t fra samme kilde, skrives i overenstemmelse med esperantos ortografi og udtaleregler. F.eks. telefono (telefon).
• Afslutningsvokalen i navneord og i kendeordet (la) kan udelades og erstattes af en apostrof ('). Dette bruges oftest kun i poesi:f.eks: de l'mondo i stedet for de la mondo.